Faciliteter og tilgængelighed
Viking-Con benytter sig af to skoler: Tårnby Gymnasium er det primære område, mens Nordregårdsskolen bruges til rollespil.
Se Find vej på Viking-Con for billed-vejledninger til at finde rundt på connen.
Toiletter:
På Tårnby Gymnasium er der toiletter nær hovedindgangen (gå ud i siderne og ned i kælderen) samt i den fjerne ende af skolen (disse er i niveau). Find vej til toiletterne på TG.
På Nordregårdsskolen finder du toiletterne lige ved hovedindgangen.
Handicaptoiletter:
Tårnby Gymnasium har et handicaptoilet i multihallen. Du skal dog først ned med elevator til gadeplan, så planlæg i god tid. Find vej til handicaptoilettet på TG.
Der er desuden et toilet i niveau bagerst på skolen. Det er dog meget smalt og derfor ikke velegnet til ikke-ambulante kørestolsbrugere.
Nordregårdsskolen har handicaptoiletter i kælderen (tilgås via elevator). Find vej til handicaptoilettet på NGS.
Kørestol:
Tårnby Gymnasium har elevator fra gadeplan, hvor der er plads til en kørestol. Find vej til elevatoren på TG.
Nordregårdsskolen har rampe fra gadeplan. Find vej til NGS.
Ledsagere:
Personer med gyldigt ledsagekort kan medbringe én ledsager gratis til Viking-Con. Ledsagere kan ikke tilmelde sig aktiviteter.
Læs mere om ledsagere på Viking-Con.
Medicinopbevaring:
Der er mulighed for at få din medicin opbevaret på køl. Henvend dig i Informationen når du ankommer til Viking-Con.
Allergi:
Kantinen kan vejlede dig om allergener i maden. Har du særlige behov, så besøg kantinen før kl. 10, så kan du lave en specialbestilling.
Småbørnsrum:
Til de mindste con-gængere vil der være et småbørnsrum, hvor der vil være mulighed for at trække sig lidt tilbage, amme, pusle og lignende. Der vil være en puslepude, vådservietter/håndsprit samt lidt legetøj og bøger. Der er håndvask ca. 10 meter til venstre fra udgangen.
Du finder småbørnsrummet på oversigtkortet i con-guiden.
Stillerum:
Hvis du har brug for et øjeblik med fred, så gå en tur i stillerummet.
Du finder stillerummet på oversigtkortet i con-guiden.
Garderobe:
Der er døgnbemandet garderobe under hele Viking-Con. Her kan du have din taske, jakke eller nyeste spilindkøb stående. Har du brug for mere plads (f.eks. til en kørestol), så skriv en mail til kontakt@viking-con.dk, så finder vi en løsning.
