Brugernavn: Kodeord:

Danmarks ældste og største bræt- og rollespilsweekend går i luften for 45. gang den 9. oktober 2026. Kom og spil med!

Bliv DEMO-fremviser

Kom til Viking-Con og lav en DEMO-fremvisning af dit spil.

Sidder du med en prototype af dit spil, eller har du allerede udgivet noget, du vil vise til verden? Måske sidder du bare med et spil, du virkelig brænder for at formidle. Så bliv DEMO-fremviser.

Du kommer ud til Viking-Con med dit projekt under armen, sætter op i DEMO-området og fremviser dit spil til de andre Viking-Con deltagere. Så nemt er det!

 

Lyder det som noget for dig? Så udfyld formularen her, så sørger vi for en plads til dig: https://forms.gle/YdMhq4QCbZmJ5Cns6

Hvis det i stedet drejer sig om en anden slags indslag (foredrag, bingo, rytmisk sang og dans), så skriv i stedet en mail til pr@viking-con.dk, så kikker vi på det.

 

Det praktiske:

Vi stiller borde og stole til rådighed. Har du behov for andet, så tager vi en snak om mulighederne.

Du skal ikke betale entre som DEMO-fremviser, men det forventes at du fremviser i den tid du er på Viking-Con. Du må gerne tage en kop kaffe eller spise mad, men hvis du vil spille andre spil eller holde hyggedag, så skal du købe entrebillet.

Salg fra boden er primært henvendt til designere, der vil promovere og sælge deres eget spil. Hvis du fremviser dit eget produkt (f.eks. designer eller illustrator, det er ikke nok at være playtester), så må du også gerne sælge det. Alt, hvad du sælger, skal være relateret til spillet (f.eks. spilmåtter og kortlommer med spillets motiver). Du må ikke sælge generiske produkter (f.eks. kortmapper og kortlommer uden logo).

Alt øvrigt salg er forbudt uden forgående aftale med Viking-Con.

Alle betaler for at deltage på Viking-Con, også arrangører og frivillige.